Moesgård Fortællefestival
Søndag 27. juni 2010
Alle mennesker elsker at høre en god historie - et eventyr, en myte, en røverhistorie, en kærlighedsfortælling, en spøgelseshistorie, en musikalsk fortælling, en selvoplevet historie, en heltefortælling... genrene er utallige - der findes historier om alt! Dette faktum er udgangspunktet for at skabe Moesgård Fortællefestival.
Inspiration
Rammen om festivalen er herregården Moesgård og Moesgård Museum. Her vil publikum kunne opleve omkring 30 af de bedste fortællere fra Østjylland samt en håndfuld særligt inviterede fortællere, der lader sig inspirere af festivalens tema, der som regel er inspireret af museets aktuelle særudstilling.
Et program med noget for store og små
På festivalen arbejdes der med fortællingen i dens oprindelige form: historien berettet af én fortæller og som regel helt uden hjælpemidler.
Fortællingerne, hvoraf der findes både korte og lange, kan opleves forskellige steder på Moesgård, heriblandt udstillingerne, naturen, vikingehusene og Thaihuset. Programmet er tilrettelagt, så der er noget for alle fra 3 år til olding, og der skabes rammer for dejlige fælles oplevelser for hele familien.
Se programmet for Moesgård Fortællefestival 2010 her.
Tilrettelægning
Moesgård Fortællefestival tilrettelægges af Foreningen Moesgård Fortællefestival i samarbejde med Moesgård Museum.
Information
Yderligere information om Moesgård Fortællefestival kan fås ved henvendelse til formand for Foreningen Moesgård Fortællefestival Anna Grethe Bech på tlf. 4233 5478 eller e-mail olanje@stofanet.dk og på Foreningen Moesgård Fortællefestivals hjemmeside.