Dansk

English

    

 

 

 

Thaihuset

 

En gave fra den thailandske stat 

Thaihuset i Moesgårds Park kom til Danmark som gave fra den thailandske stat i 1975 i forbindelse med en stor udstilling om Thailand. Det er omkring 100 år gammelt og befandt sig oprindeligt i Siams gamle hovedstad Ayutthaya cirka 200 km nord for Bangkok. Her indgik huset i et større bygningskompleks.

 

Husets indretning

Man kommer ind i huset ved at benytte en trappe op til verandaen foran huset. Oprindelig har beboerne sandsynligvis brugt en stige, der kunne trækkes op om natten og forhindre ubudne gæster i at komme ind.

 

På verandaen fandtes køkken og ildsted, og det var her man opholdt sig det meste af tiden og modtog gæster. Det lidt højere beliggende hovedrum med sovesteder, opbevaringsmøbler og alter var familiens private område.

 

Værksted under huset

Under huset opbevarede familien forskellige større redskaber som plov, riskværn og fiskeruser. Der var også anlagt et ildsted, og området blev især brugt som værksted. I forbindelse med monsunregnen i perioden fra juli til september måtte det imidlertid ryddes og aktiviteterne indstilles eller flyttes.

 

Inventar

Husets inventar indgår i Moesgård Museums etnografiske samlinger og bruges til at møblere det med ved særlige lejligheder. Senest var Thaihuset møbleret i forbindelse med genindvielsen af huset, efter det var blevet restaureret i sommeren 2006.

 

Miniaturehus og alter

Tæt ved huset står et miniaturehus på en pæl. I huset stod der altid en krukke med frisk vand, som forbipasserende kunne læske sig med. Overfor miniaturehuset står et alter for husets ånder. Her ofrede beboerne ris, blomster og røgelse.

Museumsbutikken

Museets butik har et bredt udvalg af smykker, bøger, gaveartikler m.m.

Læs mere her

Caféen

Museets udendørs café byder på lækre økologiske retter og forfriskninger

Læs mere her 

Arkæologi lige nu

Følg med i arkæologernes aktuelle udgravninger - hvad finder vi hvor?

Læs mere her

 

Museets highlights

De faste udstillinger viser enestående fund fra Danmarks oldtid, bl.a. Grauballemanden, der er verdens bedst bevarede moselig

Læs mere her 

Guidede ture

Museet arrangerer både omvisninger i udstilling-erne og guidede ture i det naturskønne område omkring herregården Moesgård

Læs mere her 

 

Især for børn

Børn og børnefamilier kan året igennem deltage i sjove og spændende aktiviteter på museet

Læs mere her

 

Udbygningsplaner

Henning Larsens Tegne-stue tegner det ny Moesgård Museum, som forventes at åbne i 2011

Læs mere her 

 

 

MOESGÅRD MUSEUM - Moesgård Allé 20 - 8270 Højbjerg - Tlf. 8942 1100 - Fax 8627 2378 - email: moesgaard@hum.au.dk     |     Powered by Ziteman CMS