Perler af glas – farverige historier

13. maj-28. november 2010

Når man ankommer til Moesgård Museums udstilling, føler man, at man træder ind i et skatkammer. Her spiller lyset i et utal af store og små glinsende glasperler i alle regnbuens farver i montrene, der snor sig som en – ja – perlekæde gennem rummet. Nogle perler er monteret i korte og lange kæder, nogle er syet fast i mønstre på prægtige dragter, nogle udsmykker hverdagsting, nogle ligger stadig i samlerens fine æsker – og nogle ligger helt for sig selv og kan beundres i al deres enkelhed.

Glasperlerne kan naturligvis nydes som de smukke genstande og

det kunsthåndværk de er. I udstillingen er der imidlertid også mulighed for at få et indblik i nogle af de mange historier, som perlerne kan fortælle om de mennesker, der har fremstillet dem og båret dem. Heraf fremgår det, at glasperler i årtusinder har fascineret, prydet og sendt særlige signaler om kvinder, mænd og børn over det meste af kloden.

De første glasperler

De ældste glasperler er fra Ægypten og Syrien og er mere end 4000 år gamle. I udstillingen kan man opleve nogle af de ældste kendte glasperler, nemlig et par perler fra golfstaten Bahrain dateret til 2200 f.v.t. Perlerne dukkede op i forbindelse med Moesgård Museums arkæologiske undersøgelser af en række grave fra den tidlige Dilmun-kultur, der havde sin storhedstid 2250-1800 f.v.t

Handelsforbindelser

Netop handelsforbindelser er noget af det, der kan kortlægges gennem fund af glasperler.

Et godt eksempel er de karakteristiske mellemøstlige glasperler,

som arabiske købmænd medbragte på handelskaravanerne i 700-1100-tallet, og som er fundet så forskellige steder som Indien, Fjernøsten, Vestafrika og Skandinavien. Fra denne handel stammer flere glasperler, som er fundet i danske vikingegrave. En af de senest fundne er en mønstret sort, hvid og rød perle, som blev fundet under Moesgård Museums udgravninger på Bispetorv i Århus sidste efterår.

Tilhørsforhold, status og magi

Perler kan i høj grad sende signaler om deres bærere: de kan fortælle om etniske tilhørsforhold, position i samfundet, ægteskabelig status, hverv og alder. Bestemte perler kan også have en særlig magisk betydning for deres ejer som amulet eller talisman. I udstillingen møder man talrige eksempler på perlernes signalværdi og betydning i forskellige kulturer. Her skal blot nævnes nogle få:

Hos Naga-folket, der lever i det nordøstlige Indien og det sydvestlige Burma, indgår der en overdådighed af importerede glasperler (og andre perler) i smykker og dragttilbehør, som bruges af både mænd og kvinder.

Et helt andet sted på jorden, nemlig i Grønland, er det den tunge perlekrave på kvindernes nationaldragt, der sender signaler til omverdenen. Kraverne var oprindeligt et vidnesbyrd om kvindens økonomiske, sociale og ægteskabelige status.

Hos Yoruba-folket i det sydøstlige Nigeria har glasperler en særlig betydning for kongen. Perlerne er broderet i særlige mønstre, som hver især er symboler på egenskaber, som kongen må besidde: oksen symboliserer styrke, haren hurtighed, hornene maskulinitet og hovederne visdom. Til dragten hører en særlig perlebroderet hat, som menes at besidde en magisk kraft. Hatten er forsynet med ansigter, som er symboler på forfædrene og dermed kongens legitimitet, og med fugle, der viser kontakten til forfædrene.

Perlerne i udstillingen

Kernen i udstillingen på Moesgård Museum er konservator Torben Sodes private samling af glasperler fra hele verden, som er suppleret med perler fra museets egne arkæologiske og etnografiske samlinger.

Udstillingen er støttet af Nordisk Kulturfond og er skabt i et samarbejde mellem Torben Sode og Moesgård Museum.