Dansk

English

    

 

 

 

Rethink Information

Moesgård Museum viser fra 30. oktober 2009 til 7. marts 2010 udstillingen Rethink Information

 

Sejl i kajak i et abstrakt 3D ishavsunivers eller oplev kaskader af billeder og informationer lavet på baggrund af videoer fra YouTube og videnskabelige data fra bl.a. forskere på Danmark Miljøundersøgelser (DMU). Oplev de visuelt pågående og interaktive installationer og se, om du kan undgå at reflektere over det bombardement af information klimadebatten også generere.

  

Rethink Information viser to værker af den danske billedkunstner Jette Gejl og den newzealandske mediekunstner Janine Randerson. Begge værker bruger data fra de arktiske områder og engagerer den besøgende i forestillingen om det arktiske. Rethink Information er lavet i et samarbejde med Alexandra Instituttet og en del af projektet Rethink - Contemporary Art and Climate Change, der er der er udpeget til ”Årets Nordiske Udstilling 2009 – 2010” af Nordisk Kulturfond.

 

Se en video med Jette Gejls værk her.

Se en video med Janine Randersons værk her

 

Fire udstillinger med afsæt i nutidskunst og klimaforandringer

Rethink - Contemporary Art and Climate Change er et kunstprojekt, der tematiserer klimaforandringer. Udstillingen viser værker af samtidskunstnere, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst, klimaforandringer og teknologi. Udover udstillingen på Moesgård Museum består Rethink - Contemporary Art and Climate Change af udstillinger, der fra den 31. oktober vises på Statens Museum for Kunst, Kunsthallen Nikolaj og Den Frie Udstillingsbygning. Rethink - Contemporary Art and Climate Change åbner i Danmark i forbindelse med COP15, FN’s internationale klimakonference og skal i 2010 turnere i Norden. Projektet støttes af Nordisk Kulturfond, Fonden Til Markedsføring af Danmark, Københavns Kommune og Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.

 

Værkerne der vises på Moesgård Museum

 

Hyperkinetic Kayak

Jette Gejl (DK) i samarbejde med Peter Møller-Nielsen

 

Jette Gejls værk Hyperkinetic Kayak er en interaktiv installation, der består af en kajak, et virtuelt 3D landskab, der simulerer et grønlandsk ishav, og data om temperaturen i Grønland, som løbende indhentes fra Asiaq - Grønlands Forundersøgelser. Jette Gejl undersøger i sine værker, hvordan kroppen sanser, erfarer og erkender verden. Hyperkinetic Kayak bliver et tredimensionelt ”sindbillede” på oplevelsen af den storslåede grønlandske natur og på konsekvenserne af den stigende temperatur. Placeret i kajakken kan den besøgende, som en roer, navigere sig vej i et univers af stiliserede isbjerge, hav og himmel.

 

Cascade

Janine Randerson (NZ)

 

Den newzealandske kunstner Janine Randerson udforsker kontaktfladerne mellem biosystemer, meteorologi og teknologi. I 2008 besøgte hun Danmark i forbindelse med et art residency og studerede radio- og satellitsporing af arktiske fugle og pattedyr hos DMU. I hendes værk Cascade indgår der billeder og lyde, der stammer fra videnskabelig kortlægningssoftware, sonarsignaler fra dyr og videoklip. Der indgår også videoer og informationerne fra Internetbrugere, som registrerer klimaforandringernes indvirkning på de arktiske dyrs overlevelse og på det system, de er del af.  

 

Læs mere om Rethink Infromation her og om hele Rethink - Contemporary Art and Climate Changewww.rethinkclimate.org.

Museumsbutik on-line

Butikken har et bredt udvalg af smykker, bøger, gaveartikler m.m.

Læs mere her

 

Caféen

Museets udendørs café byder på lækre retter og forfriskninger

Læs mere her 

Arkæologi lige nu

Følg med i arkæologernes aktuelle udgravninger - hvad finder vi hvor?

Læs mere her

 

Museets highlights

De faste udstillinger viser enestående fund fra Danmarks oldtid, bl.a. Grauballemanden, der er verdens bedst bevarede moselig

Læs mere her

 

Omvisninger

Museet arrangerer både omvisninger i udstilling-erne og guidede ture i det naturskønne område omkring herregården Moesgård

Læs mere her 

 

Især for børn

Børn og børnefamilier kan året igennem deltage i sjove og spændende aktiviteter på museet

Læs mere her

 

Udbygningsplaner

Henning Larsens Tegne-stue tegner det ny Moesgård Museum, der forventes at åbne i 2013

Læs mere her 

 

MOESGÅRD MUSEUM - Moesgård Allé 20 - 8270 Højbjerg - Tlf. 8942 1100 - Fax 8627 2378 - email: moesgaard@hum.au.dk     |     Powered by Ziteman CMS