Billig transport til Moesgård Museum for skoler
Midttrafik og Midtjyske Museers Udviklingsråd har indgået aftale om en transportordning for elever i folkeskoler og ungdomsuddannelser. Med i ordningen er en lang række museer og formidlingscentre med skoletjeneste, deriblandt Moesgård Museum.
Ordningen giver mulighed for at rejse med Midttrafiks regionalbusser, bybusser og lokalruter samt Odderbanen og Lemvigbanen. X busser er ikke med i ordningen. Tilbuddet kan skoler bruge alle hverdage mellem kl. 9.00 og 14.00 og igen efter kl. 16.30.
Bestilling af transportbillet
Kontakt Moesgård Museum og bed om en transportbillet. Museet sender billetten direkte til skolen. Inden rejsen udfylder skolen billetten med skolens adresse, antal rejsende etc. Husk at billetten skal vises til chaufføren på udrejsen. På hjemrejsen vises "slippen" - den nederste del af billetten.
Prisen er 25,- kr. pr. person for en returrejse uanset rejsens længde. Prisen dækker kun transport. Eventuel betaling for undervisning eller entré på museet afregnes direkte med museet. Museet sender en faktura direkte til skolen.
Er I 15 personer eller derover, som ønsker at rejse sammen, skal rejsen meldes på forhånd. Er der ikke plads i den ordinære bus, forsøger busselskabet så vidt muligt at indsætte en ekstrabus. Gruppekørsel skal bestilles senest to hverdage før den ønskede rejsedag.
Læs mere om ordningen på Midttrafiks hjemmeside.