Læring gennem leg

Skolebøger, instrumenter, folde-ud-køkkener, altertavler, masker og legetøj … Unesco-materiale-samlingen fra Moesgård Museum er et unikt undervisningstilbud, som lader børnene røre ved, smage på og lugte til hele verden.

Af Eline Mørch Jensen

Man kan iføre sig det tøj, som indianere i Bolivia går med til både hverdag og fest, komplet med brokadeskørter, cowboyhatte og håndvævede ponchoer, prøve at arbejde som skopudser-dreng eller pige og tilberede majsbrød med bønner over et ildsted i de bulede gryder.

Man kan også gå på opdagelse i kasserne fra Grønland, Thailand, Bahrain eller Afghanistan fx – i alt råder Moesgård Museums Etnografiske Afdeling over 26 samlinger fra forskellige egne af verden, som hver består af 2 til 6 store trækasser fulde af ting og sager.

Eneste fællestræk er at tingene er indsamlet af etnografer og fortrinsvis er fra hverdagen, ofte brugte og håndlavede, og ja, så naturligvis det for museums-genstande så sjældne fænomen at man må pille ved dem.

- Hele ideen med Unesco-samlingerne er netop at skolebørnene får lov til at røre ved og prøve tingene i kasserne, så de lærer om andre kulturer via de konkrete erfaringer, de gør sig med tingene, forklarer etnograf Thea Skaanes.

Thea Skaanes er af Moesgård Museum ansat til at opdatere dette tilbud som henvender sig til danske skoler og uddannelsesinstitutioner, og har som formål at medvirke til en grundig forståelse for det behandlede samfund og dets kultur, dets håndværksmæssige traditioner, kulturelle værdier og sociale organisation.

- Det sjove er, at man var forud for sin tid allerede i 1964, da lederen af Etnografisk Afdeling på Moesgård Museum, Klaus Ferdinand, i samarbejde med Undervisningsministeriet etablerede Unesco-samlingerne. Dengang var brugen af etnografika i undervisningen helt ny og uprøvet og – når man tænker nærmere over det – faktisk ret visionær.

Selv nu, mere end 40 år senere, virker det fremsynet at tænke i læring gennem leg og erfaring, mener Thea Skaanes.

Elevernes medskaben 

- Men tilbuddet spiller rigtig godt sammen med udviklingen væk fra den traditionelle, boglige undervisning og hen imod den form for læring, hvor elevernes aktive deltagelse og medskaben spiller en større rolle.

- Inden for den pædagogiske forskning og på seminarierne er der stigende fokus på at åbne op over for nye metoder og tilgange, bl.a. gennem drama og rollespil, og der er en anerkendelse af at elever tilegner sig viden på mange måder – nogle gør det måske bedst ved at hoppe fra en verden til en anden, som det fx kan ske med Unesco-samlingerne.

Hanne Schneider fra N. Zahles Seminarium bekræfter denne holdning. Hun underviser de studerende i linjefaget håndarbejde og har ofte haft glæde af at bruge Mexico-samlingen i sin undervisning. Den er ret omfattende, men må ifølge hende endelig ikke blive mindre, da det er vigtigt at tekstilerne indgår i en sammenhæng der er større end den rent håndarbejdsmæssige.

Samme oplevelse har hendes kollega Mette Buchardt, som underviser i religion: Det religiøse skal opleves i sammenhæng med det samfundsmæssige, kulturelle, hverdagen og alle tingene.

Begge undervisere har benyttet sig af Moesgårds Unesco-samlinger med særlig pædagogisk fokus på fortrolighedsviden, dvs. den fortrolighed der opstår med en genstand, fx en beklædningsgenstand, når man arbejder med at genskabe den, eller lader sig inspirere af den til selv at skabe noget nyt. Og begge mener samlingerne egner sig til alle klassetrin – det er kun op til den enkelte lærer at tænke dem ind i undervisningen.

En gavebod af muligheder

- Et godt eksempel er Vallensbæk Skole, som jeg var ude at besøge for nylig. Her slog det mig virkelig hvor mange planer og niveauer, man kan arbejde på, når man tager udgangspunkt i genstande. Det er simpelthen er gavebod af muligheder, hvor kun fantasien sætter begrænsninger for hvad man kaster sig over!

- Hele skolen arbejdede med inter-kulturalitet i en uge og havde lånt tre af vores samlinger, en fra Tyrkiet, en fra Pakistan og en fra Afghanistan. Det var tre specialklasser med bl.a. autistiske børn, der konkret arbejdede med samlingerne, og jeg husker fx en irakisk dreng, som stort set ingen korttidshukommelse havde, men som til gengæld kom stærkt på banen med sin viden om Islam. Man kan sige, at her fik de to-sprogede lidt mere at skulle have sagt, siger Thea Skaanes.

Som i øvrigt generelt kan berette om, at skoler med mange to-sprogede børn ofte har stor glæde af samlingerne, lige som også adoptiv-børn fra forskellige egne af verden, fordi man har haft udbytte af at lære mere om kulturer, der ikke er en del af marginalsamfundet.

De tre specialklasser stod for opsætningen af en udstilling om hver deres land, som resten af skolen kunne melde sig til at komme og se, mens eleverne i de tre klasser guidede deres kammerater igennem med oplæg og servering af chai.

I andre klasser gik man i dybden med så forskellige temaer som tøjstil og mode indenfor tørklæder, musik-instrumenter, Taliban og Pakistans nationalsport Cricket.

Fra VHS til DVD

Selv om konceptet for Unesco-samlingerne holder og endda forekommer moderne, betyder det ikke at kasserne skal se præcis ud som de gjorde, på det tidspunkt da indholdet blev indsamlet af de enkelte etnografer, for hvad der virkede i fx 1970 er som bekendt ikke nødvendigvis det samme som appellerer til skolebørnene anno 2008:

- Dels sker der naturligvis en vis slitage af ting, som bliver rørt ved og brugt – noget går simpelthen i stykker og må repareres. Andre gange kan det ikke lade sig gøre, hvorfor tingene må udskiftes og erstattes med noget nyt.

- Men vi har ingen ambitioner om at føre samlingerne up to date eller forsøge at gøre dem så aktuelle som mulige, for også det aspekt at man kan se på lande og kulturer over tid er jo interessant.

- I flere af samlingerne kan man følge - og forholde sig til - udviklingen gennem en bestemt tidsperiode, og denne pointe ville gå tabt, hvis man lugede ud i de ældre genstande, hvilket samlingen om Grønland er et godt eksempel på. Samlingen er fra 1983, men afspejler udviklingen i Grønland fra 1920 frem til 1983.

De indsamlede genstande består i øvrigt mest af rekonstruktioner, da de danske etnografer ikke ønskede at udføre etnografika fra landet. Netop Grønlands-samlingen er en af Moesgårds mest populære og står øverst på listen over samlinger, man ønsker at få opdateret med nye genstande.

- Derudover er der hele den teknologiske side af sagen, hvor vi er i gang med at overspille fra fx VHS-bånd, kasettebånd og dias til DVD, CD-Rom og smartboards. Simpelthen for at imødekomme skolerne, så de kan få det fulde udbytte af materialerne. Mange skoler ejer jo ikke video- eller kasettebåndoptagere længere!

Nye og gamle temaer 

Hvor Unesco-samlingerne hidtil har været inddelt efter lande, vil man fremover udbrede tilbuddet til også at omfatte forskellige regioner og temaer, fx en arktisk samling frem for en samling som kun omfatter Grønland.

- Mange kan forestille sig mange nye inddelinger alt efter hvilke emner, man vil arbejde med. Man kan fx give kurderne større lydhørhed ved at lave en Kurdistan-samling, da denne befolkningsgruppe ellers er i mindretal i de forskellige lande, som de lever i.

- Det samme gælder samerne i Lapland, som vi allerede har en samling med. Man kan også lave tema-samlinger om religion, køn, skolegang, sundhed – ja, mulighederne er mange i en globaliseret verden.

Thea Skaanes understreger dog at nye samlinger – og nye inddelinger af samlinger i regioner og temaer – ikke kommer til at ske på bekostning af de allerede eksisterende samlinger, men skal forstås som en udvidelse af Unesco-samlingens muligheder.

- Akkurat på samme måde som vi er i gang med at gøre det nemmere og mere attraktivt for skolerne at bruge Unesco-samlingerne. Hvor det før var en eller flere lærere der var ansvarlige for at låne Unesco-samlingerne, er det fremover skolen som står som låner af samlingen.

Det skal være nemt 

Derfor kan alle lærere nu bestille en samling hjem til skolen når der er emneuge. Moesgård afholder fortsat kurser i håndtering af Unesco-samlingerne, hvor etnograferne fortæller om hvordan og ud fra hvilke kriterier indsamlingen af ting foregår samt – ikke mindst – giver ideer til hvordan de kan bruges i undervisnings-sammenhæng.

Blandt de nye initiativer indgår også mulighed for at bestille en etnograf-to-go ud på skolen, så også andre end de kursus-deltagende lærere kan få del i deres erfaringer og viden, afholdelse af inspirations-workshops for lærere, oprettelse af erfaringsudvekslings-fora på nettet o.m.v.

Endelig holder Unesco-materialesamlingen Åbent hus med udstilling og værksteder i hele september 2008 på Moesgård Museum. Her kan lærere med deres klasser eller grupper af lærere, fx i indskolingen eller faglærer-teams, sætte sig ind i kassernes indhold, få ideer til planlægning af undervisnings- og emneforløb, modtage undervisning, oplæg m.v.

Mere at vide: Thea Skaanes, Museumsinspektør, Unesco-materialesamlingerne, Moesgård Museum etnothea@hum.au.dk eller Telefon: 8942 4684 / 2237 4851