Grauballemanden
- og den magiske mose
Museets største attraktion er Grauballemanden. Han er mere end 2000 år gammel og det eneste fuldstændigt bevarede moselig fra jernalderen. For få år siden blev han undersøgt ved hjælp af de nyeste videnskabelige metoder, hvilket har bragt os forbavsende tæt på hans historie.
Mystik, kult og moser
Udstillingen indledes med et afsnit, der fortæller om mosernes forunderlige evne til at bevare organisk materiale og om moser og andre vådområder som offersteder i oldtiden. Dengang var landskabet i langt højre grad end nu præget af fugtige enge, søer og moser, og de spillede en stor rolle i den folkelige forestillingsverden. Vådområderne var steder, hvor man samledes og dyrkede guderne og ofrede til dem. Ofringerne bestod i alt lige fra enkle lerkar med mad og redskaber til mere spektakulære ofre som mennesker, kostbare smykker og krigsbytte.
Tæt på Grauballemanden og hans skæbne
Grauballemanden har fået sit helt eget rolige og stemningsfyldte rum midt i udstillingen, hvor man kan komme helt tæt på ham, men også har mulighed for at sætte sig på bænkene i mørket og betragte moseliget lidt på afstand. I udstillingen omkring Grauballemandens rum fortælles historien om dengang han dukkede frem af mosen, om første gang han blev udstillet for offentligheden, om konservatorernes tålmodige arbejde med at bevare moseliget for eftertiden og om resultaterne af de nyeste videnskabelige undersøgelser.
Fakta om Grauballemanden
Grauballemanden var ved sin død omkring 34 år gammel. Dødsårsagen er den dybe snitlæsion i halsen. Desuden havde han brud på kraniet og højre skinneben. Han har altså lidt en voldsom død - blevet henrettet - og derefter er han blevet smidt nøgen i en tørvegrav i mosen. Vandet har hurtigt omsluttet liget. En kulstof 14-datering har vist, at Grauballemanden døde omkring år 290 f.Kr.
I forbindelse med de videnskabelige undersøgelser af Grauballemanden, er der ikke fundet tegn på sygdom bortset fra begyndende ledegigt og tandrodsbetændelse. Kort før sin død havde Grauballemanden spist et stort måltid, en grød eller vælling bestående af byg, emmerhvede og havre samt frø fra 66 urter og græsser, bl.a. pileurt og blød hejre.
Moseligenes skæbne
Grauballemanden tilhører ligesom
Tollundmanden gruppen af såkaldte moselig, hvoraf mange er fundet op gennem 1940'erne og 50'erne i forbindelse med tørvegravning. Moselig kendes fra det nordvestlige Europa. Dette område er netop karakteriseret af udstrakte moseområder med en kemi, der betyder, at organisk materiale har kunnet bevares.
I Danmark har vi kendskab en halv snes moselig, der alle stammer fra jernalderens tidligste periode, de sidste 500 år før Kristi fødsel. De døde har alle lidt en voldsom død: de bærer spor efter vold og har fået halsen skåret over eller er blevet stranguleret. Ofte er moseligene nøgne og uden følgegenstande. Moseligene er tilsyneladende udtryk for en fælleskulturel tradition inden for de nordvesteuropæiske jernalderkulturer, der eksisterede under nogenlunde ens klimatiske og landskabelige forhold.
Tolkningen af moseligene spænder vidt: fra gemen afstraffelse af forbrydere til ophøjet offer tilegnet højere magter. Diskussionerne er talrige, og der er fortsat mange spørgsmål omkring moseligene, som forskerne arbejder med at besvare. P.V. Glob betragtede mosefolket som kærlighedsguden Nerthus' elskere, der ved ofringen modtog en sødmefyldt død. I Moesgård Museums udstilling tolkes Grauballemanden som et offer.
