Runer
- fra graffiti til gravskrift
Forlænget til 27. september 2009
I udstillingen Runer – fra graffiti til gravskrift inviteres børn, unge og voksne til at undersøge, prøve og lege med runer, sprog og runeindskrifter fra jernalder, vikingetid og middelalder. Samtidig kan man opleve en række enestående fund med runeindskrifter fra Danmark, Norge og Sverige, ligesom museets sjældne samling på syv runesten fra Århus-området kan opleves i helt nye rammer.
Tæt på mennesker i fortiden
”Gyda siger, du skal gå hjem nu!” Sådan står der på en lille undselig træpind med runer fundet i den norske by Bergens middelalderlige havnekvarter. Man forestiller sig straks for sit indre blik, hvilken sammenhæng teksten er blevet til i. Mon ikke det handler om en vred kone, der gerne vil have sin mand hjem fra et af byens værtshuse, hvor han har opholdt sig lige længe nok? Måske er det sønnen, der er blevet sendt af sted med beskeden? Vi ved det ikke, men en ting er sikkert: vi trækker lidt på smilebåndet, for teksten prikker til noget indeni os selv – vi genkender følelserne bag og kan sætte os ind i situationen. I dag bliver der skrevet tilsvarende beskeder. Der er imidlertid den forskel, at den kan sendes som sms via mobiltelefonen.
Træpinden er blot én af de meget forskelligartede genstande med runeindskrifter, som Moesgård Museum præsenterer i den nye særudstilling. For mange mennesker forbindes runer med vikingetidens markante runesten, men der findes runeskrifter på mange forskellige ting: kirkeinventar, våben, værktøj, smykker, amuletter, husgeråd, toiletartikler, bygningsdele… Teksterne er selvsagt temmelig forskellige: fra hurtigt nedfældet graffiti over mestermærker, bønner og dagligdags beskeder til velovervejede indskrifter på rune- og gravsten og en fornem bogudgave af Skånske Lov skrevet med runer. Tilsammen lader de nedfældede ord os komme meget tæt på fortidens mennesker, deres dagligdag, drømme, glæder, sorger, tro, moral og måder at kommunikere med hinanden på.
Hvad er runer?
Runerne er Nordens ældste skriftstegn og blev brugt i en periode, der er næsten ligeså lang som det tidsrum, hvor vi har brugt latinsk skrift. De ældste runeindskrifter stammer fra jernalderen omkring 200 e.Kr. og er meget kortfattede – som regel kun et navn. Med vikingetiden og middelalderen bliver indskrifterne længere og rummer flere oplysninger. De yngste runeindskrifter stammer fra 1400-tallet.
I middelalderen fik runealfabetet konkurrence fra det latinske alfabet, der efterhånden tog helt over. Det latinske alfabet hørte sammen med den magtfulde katolske kirkes sprog, latin, og blev også udbredt til den offentlige administration, men runerne blev altså ikke glemt. De blev især brugt til dagligdags beskeder formuleret på modersmålet.
Runeskriften – og i øvrigt også sproget – ændrede sig gennem den lange periode, hvor den var i brug. Den mest markante ændring skete ved overgangen mellem jernalder og vikingetid, hvor runealfabetet skrumpede ind fra 24 tegn til kun 16.
I udstillingen Runer – fra graffiti til gravskrift træder den besøgende ind i runernes univers, hvor man kan gå på opdagelse, undersøge, prøve og lege sig til viden om runerne og sproget på den tid: man kan skrive ord med runeklodser, lytte til gammelt dansk, lege med låneord, forsøge sig som oversætter, rejse sin egen runesten… og meget mere!
Besøg hjemmesiden www.rundtomruner.dk