Sidst opdateret: 3. November 2009

Debatindlæg

17.10 2004

De frie grundskolers succes og det politiske pres

Af Landsformand Ebbe Lilliendal Jørgensen, Dansk Friskoleforening

 

Grundlovens § 76 fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt – ikke skolepligt. Forældre, som vælger at lade deres børn gå i en fri grundskole benytter sig af denne grundlovssikrede demokratiske ret. Nye undersøgelser viser, at 43% af forældre under 30 år tror mest på det faglige niveau i de frie grundskoler, mens 15% har mest tillid til den offentlige skole. 48% af de unge forældre overvejer derfor at lade deres børn begynde i en fri grundskole.

Af samme grund forekommer det paradoksalt, at der fra politisk hold vedvarende tales om sanktioner, restriktioner og skærpet tilsyn i relation til de frie grundskoler.

Når man kæmper i samme arena som folkeskolen udløser succes ikke politiske skulderklap.

 

De frie grundskoler er varmt emne i pressen og fra politisk hold med to centrale fokusområder: Hvordan sikrer staten sig undervisningens standard – det såkaldte tilsyn med de frie grundskoler. Og, hvordan skal man tackle det stigende antal friskoler.

 

Friskolen har eksisteret i 150 år i det danske demokrati. Et fornuftsægteskabet mellem staten og friskolen, som indebærer rammer for friheden og forpligtelse på, at undervisningen ”kan stå mål med folkeskolen”. En fair ordning!

Indenfor disse rammer er kardinalpunktet i friskolernes tradition forældretilsynet, som afspejler den demokratiforståelse, vi tror på, nemlig en grundlæggende tillid til barnets forældre. Derudover har alle frie grundskoler et forældrevalgt eksternt tilsyn, som har et skærpet fokus netop nu. Årsagen er, at enkeltstående skoler er blevet lukket af undervisningsministeren, fordi det eksterne tilsyn vurderede, at undervisningen ikke klarede sammenligningen med den offentlige skole. Den politiske reaktion er at gribe til (endnu) flere sanktionsmuligheder, der i sidste ende kan true undervisnings- og metodefriheden i ensretningens navn.

 

De mange nye friskoler, som opstår efter en skolenedlæggelse vækker også politisk bekymring. Men snævre kommunale beslutninger om en ændret skolestruktur i en kommune, må ikke blive en faktor, der får indflydelse på friskoletanken ved, at den begrænses på den baggrund. Hvis det kommunale landskab ikke kan holde til, at der oprettes friskoler, hvor der lukkes folkeskoler, må problemet klares i det kommunale regi, og ikke gennem en ændret lovgivning på et helt andet område!

 

Præmissen er konstant forandring. Det gælder naturligvis også krav og regler for de frie grundskoler. Tendensen er dog, at enkeltstående, uheldige sager har affødt medie- og politisk skabte skrækscenarier omkring de frie grundskoler med forøgede kontrolelementer til følge. Det er en uheldig tilbøjelighed, der bør afløses af en mere helhedsorienteret og langsigtet vurdering af de frie grundskolers lovgrundlag og eksistensberettigelse. Sanktioner, indskrænkelser og skærpet tilsyn harmonerer dårligt med den medvind de frie skoler har hos brugerne og det store mantra: frit (skole)valg.

 

 

 

 

Yderligere oplysninger

Maren Skotte, Dansk Friskoleforening, telefon 62613013/ 20498503 – maren@friskoler.dk - www.friskoler.dk