Brug museet i undervisningen!

Både på Moesgård Museum og på Odder Museum tilrettelægges der særlige formidlingsforløb, som er rettet mod grundskole, ungdomsuddannelser og voksengrupper som eksempelvis VUC-studerende og sprogskoler.

UNESCO Samlingerne, der er etnografiske materialesamlinger fra forskellige egne af verden, kan lånes ud på skolen, såfremt en lærer fra skolen har deltaget i et kursus, hvor der undervises i, hvordan samlingerne håndteres, og hvor der gives inspiration til, hvordan samlingerne kan bruges hjemme på skolen.

I Odder har museet tilknyttet en naturvejleder, som arrangerer aktiviteter for skoleklasser ude i naturen og i særdeleshed langs kysten.

Vi tilrettelægger sammen

Her på hjemmesiden finder du en præsentation af de aktuelle tilbud til undervisningsinstitutionerne. På begge museer lægger vi vægt på at tale med den enkelte lærer/underviser forud for et besøg, så vi har de bedste forudsætninger for at kunne imødekomme de ønsker, du måtte have, og afstemme forventningerne til besøget. Forløbene, som er præsenteret her, kan tilpasses den enkelte gruppe.

Kurser for lærere og pædagoger

Naturvejlederen på Odder Museum tilbyder løbende at tilrettelægge kurser rettet mod lærere og pædagoger, som sætter fokus på, hvilke muligheder uderummet giver i forhold til den daglige praksis ude på skolerne og i daginstitutionerne. 

Moesgård Museum arrangerer kurser for undervisere i forbindelse med åbning af større udstillinger, og når større, nye tilbud til undervisningsinstitutionerne lanceres. 

Unesco Samlingerne arrangerer ligeledes kurser for undervisere, der ønsker at låne en Unesco Samling. Læs mere her

Materialer online

Foruden forløbene på museerne og ude i naturen har vi udviklet en række online ressourcer og andre undervisningsmaterialer i form af pdf-filer til download. Disse kan bruges i undervisningen på skolen som forberedelse til et besøg på museerne, men de er også tilrettelagt, så de kan stå alene.

Booking af forløb i Vikingemuseet

Skole- og besøgstjenesten på Moesgård Museum kan kontaktes via email: skoletjenesten@moesmus.dk

Booking af forløb - Odder Museum og naturvejledning

Odder Museum, tlf. 86 54 01 75, telefontid mandag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-13, info@oddermuseum.dk

Kontakt UNESCO Samlingerne

UNESCO Samlingerne på Moesgård Museum, tlf. 87 16 25 62, unesco@hum.au.dk

Læs mere om booking