PhD studerende - Sophie Hooge Seebach

Moesgård Museum / Aarhus Universitet

Feltarbejde i Gulu District

I Acholiland i det nordlige Uganda lever befolkningen i tæt kontakt med deres døde. Familiemedlemmer er begravet ved hjemmet, og mange tror på, at deres ånder stadig lever side om side med deres levende slægtninge, selv efter kroppen er blevet begravet. På denne måde er folk konstant i kontakt med de døde, både åndeligt og konkret; man kan ikke gå ud af sit hus uden at blive mødt af sine elskedes grave.

Man er også nødsaget til at interagere med de døde på en anden, og mere fysisk måde. Under den 20 år lange krig mellem den ugandiske regering og rebelgruppen Lord’s Resistance Army blev størstedelen af befolkningen flyttet i lejre for internt fordrevne (IDP camps). Her begravede de af nød deres afdøde, selvom de boede på fremmed jord. Nu, hvor fred er opnået, og folk flytter tilbage til deres egen jord, skal de døde flytte med. Der bliver derfor udført genbegravelser, hvor man graver sine slægtninge op, og bringer dem hjem. Dette fylder meget i manges liv, blandt andet fordi det er en stor udgift at lave en genbegravelse. Dog er det for de fleste ikke en mulighed at lade deres døde blive i lejren, både fordi andre bor der nu, og ikke ønsker fremmedes grave på deres jord, men også fordi de dødes ånder ønsker at være sammen med familien. Hvis de bliver efterladt, er der en fare for, at de kan skabe problemer for familien; de kan gøre folk syge, få ulykker til at ske, endda slå ihjel. På denne måde har de døde en evne til at påvirke de levendes liv. Desuden har de døde i årene efter krigen fået en stor betydning i de mange jordkonflikter, der er opstået i og med at så mange mennesker er blevet flyttet rundt, og så mange er døde. Grave kan i disse konflikter fungere som beviser på, at ens forfædre har boet på den jord, man ønsker at gøre krav på.

I mit feltarbejde studerer jeg, hvordan de dødes nærvær, i form af ånder, kroppe og grave, påvirker det daglige liv i byen Gulu og de omkringliggende landsbyer.  

- Sophie Hooge Seebach, ph.d. studerende, afdeling for Antropologi og Etnografi, AU.

Awjakaer, eller heksedoktorer, kan ved hjælp af kalabasser, skaller, mønter og andre genstande komme i kontakt med de dødes ånder og høre deres ønsker.

Under en genbegravelse bliver liget transporteret fra den midlertidige grav til dets endelige hvilested. Nogle gange rullet ind i papyrusmåtter eller, som her, proppet i en sæk.