Lennart Edelbergs samlinger fra Nuristan

Aarhus og De Etnografiske Samlinger på Moegård Museum har et særligt forhold til de genstande botanikeren Lennart Edelberg (1915-81) har hjembragt fra Nuristan – en provins i det nordøstlige Afghanistan. Efterkrigstiden var en periode fuld af forventninger, og i Aarhus opstod den idé, at byen burde have en etnologisk samling.  En af hovedkræfterne bag denne tanke var daværende borgmester Svend Unmack Larsen (1893-1965).  Han var opsat på, at Aarhus skulle blive et kulturelt centrum, der kunne stå mål med København. I sidste halvdel af 1940’erne var Henning Haslund-Christensen ved at klargøre en stor ekspedition, hvis mål det var at dække områderne fra Mongoliet i øst til Iran i vest. Unmack Larsen sørgede for at Aarhus blev én af ekspeditionens sponsorer, mod at Aarhus by skulle have sin del af de hjembragte etnografika.  Edelberg deltog i denne ekspedition, der fik navnet Den Tredje Danske Centralasiatiske Ekspedition, og foregik i årene  1947-50.  Her stiftede Edelberg sit første bekendtskab med Nuristan og nuristanerne. I 1954 modtog den nyoprettede ’Etnologiske samling ved Aarhus Universitet’ (senere De Etnografiske Samlinger) sin del af de indsamlede genstande.  Disse genstande blev således blandt de første samlingerne modtog. 

Om Nuristan

Da Edelberg besøgte nuristanerne, levede de som bjergbønder og håndværkere i landsbysamfund i tre større dalstrøg og et antal sidedale i det nordøstlige Afghanistan.  Der taltes fem "hovedsprog" og et antal dialekter i dette område på størrelse med Fyn.

Et stort spørgsmål for forskerne i 1948 var, hvad man kunne lære om den gamle kafir-kultur. Kafiristan dækkede oprindeligt et område, der også strakte sig ind over grænsen, hvor Pakistan ligger i dag.

I 1895 lod den afghanske emir sin hær invadere den del af Kafiristan, der lå på den afghanske side af grænsen.  Dette blev gjort for at udbrede islam og bringe området under sin kontrol. På grund af kafirernes indædte modstand tog det tre år, før tvangsomvendelsen var gennemført. I den næste snes år afviste styret i Kabul europæeres adgang til det tidligere område af Kafiristan - nu omdøbt til Nuristan (Lysets land) med henvisning til, at det var landet, hvor den overlevende befolkning havde set islams lys.  

I 1953-54 vendte Edelberg tilbage til Nuristan, denne gang i selskab med etnografen Klaus Ferdinand, der senere blev afdelingsleder for De Etnografiske Samlinger. De deltog i Henning Haslund-Christensens Mindeekspedition til Afghanistan.  Haslund-Christensen døde pludseligt i Kabul i 1948, som følge af sygdom, hvilket efterlod en række etnografiske opgaver uløste.  Fotografen Peter Rasmussen deltog også i mindeekspeditionen, og hans filmoptagelser blev senere redigeret til den etnografiske film ”Kafiristan – hedningernes land”.  Denne film har De Etnografiske Samlinger - du kan se et klip fra den her:

 

Afspilleren indlæses; vent venligst...

Hvis denne besked ikke forsvinder opfylder din browser desværre ikke de fornødne tekniske krav. Du skal bruge Flash eller en browser med HTML5-understøttelse, såsom Google Chrome eller Apple Safari for at se dette indhold.

På trods af filmens titel, så havde området for længst ophørt med at hedde Kafiristan (Hedningernes Land). Som følge af tvangomvendelsen i 1895 havde det fået navnet Nuristan (Lysets Land), da befolkningen nu havde set islams lys. 

I sommeren 1964 gik turen igen til Nuristan.  Edelberg rejste denne gang som del af hans egen ’Danish Scientific Mission to Nuristan’.  Turen varede kun en måneds tid, men det lykkedes Edelberg at hjembringe over 150 genstande til Aarhus.  

Vores magasiner indeholder genstande fra alle disse ekspeditioner.  Du kan se et lille udsnit af dem her:

Stol med flettet sæde af læderstrimler. Samlet uden brug af søm. I modsætning til andre områder af Afghanistan på det tidspunkt, så foretrak nuristanerne, at sidde på stole i stedet for gulvet.

Stol med enkelt ’ryglæn’ og flettet sæde. ’Ryglænet’ er et symbol på høj status hos stolens indehaver.

Trefodsbord af jern med skål af træ og tilhørende hvælvet låg. Blev brugt som spisebord. Typisk for Waigul-dalen.

Flettet bord, timeglasformet. Blev brugt som spisebord. Typisk for Bashgul-dalen. Dette spisebord og det foregående illustrerer de store forskelle i håndværk og traditioner der kunne være dalene imellem.

Luntebøsse med ladestok af træ. Løbet er udvendigt 8 kantet og indvendig 6-kantet. Det er dekoreret med 6 smalle fortinnede striber. Løbet er fastgjort til skaftet med et metalbeslag og 2 læderbeviklinger.

Krudthorn af ornamenteret læder i flaskeform. Syet af 2 stykker læder. En jernøsken med en kort stump kraftig jernkæde gør det muligt at hænge krudthornet i bæltet.

Fløjte af plantestængel. Edelberg og Klaus Ferdinand indsamlede også nuristanernes musik under Henning Haslund-Christensens Mindeekspedition til Afghanistan. Du finde en præsentation af denne musik under ’Udvalgte Samlinger’

Kafirdolk med læderbælte. Dolkens skæfte og skeden er af messing, skedens "indre" er af træ og dolkens blad er af jern. Tilhørende læderbælte med messingspænde. Denne type dolk eller ’katara’ stammer fra præmuslimske tider – når en nuristansk mand modtog denne krigerdolk, markerede det overgangen fra barn til voksen.

Træmorter til salt med 2 gennemhullede hanke og dobbelt støder. Fremstillet af en massiv træblok.

Pumpebor af træ med flad jernspids og en rund stenskive. Pumpeborets "skelet" er en rund stok, stukket igennem et hul i en tværpind. En rund lædersnor er trukket fra tværpindens ene ende, via et hul i stokkens øverste ende til tværpindens anden ende. Tværpinden kan rotere. Under tværpinden, men over jernspidsen, sidder stenskiven.