Den afghanske musik

De Etnografiske Samlinger omfatter musikoptagelser fra etnografiske feltarbejder. På Henning Haslund-Christensens Mindeekspedition til Afghanistan 1953-55 optog etnografen Klaus Ferdinand og geografen Lennart Edelberg et stort musikmateriale hos forskellige befolknings-grupper i især Centralafghanistan og Nuristan. Optagelserne fortsatte under flere feltarbejder fra 1960 til 1977. Talibanstyrets forsøg på at bekæmpe musik-traditioner i Afghanistan har gjort det endnu mere værdifuldt, at museet har bevaret de gamle musikoptagelser. For at sikre materialet og gøre det anvendeligt har museet påbegyndt en overspilning af de skrøbelige bånd til digitale medier. I samarbejde med Klaus Ferdinand og musikforskeren Christer Irgens Møller bearbejdede museet musikoptagelserne. Et udvalg af musikken blev udskrevet i noder, og der blev gennemført analyser af musikkens karakter og anvendelse. I 2009 udkrystalliserede dette arbejde sig i publikationen: Music in Nuristan. Første fase af arbejdet - med hovedvægt på Centralafghanistan – blev støttet af Tipsmidler fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Anden fase – med hovedvægt på Nuristan – blev støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd.  

Nedenfor kan du høre udvalgte musikstykker og se et dertilhørende node-eksempel.

Arrendz

Indspillet 25.9.1953 af Klaus Ferdinand og Lennart Edelberg. Hver linie består af to motiver med samme kontur. Det andet motiv imiterer det første, rykket en tone længere ned. Georg Morgenstierne har udformet transliterationen i en særdeles detaljeret ortografi, som her er tilpasset standardtegn fra computer.Lyde som ikke figurerer i transliterationen er tilføjet i firkantede paranteser. 

Hør musikken

Chetras

Indspillet 30.10.53. Klaus Ferdinand og Lennart Edelberg. Denne sang synges af en forsanger (lead) og et kor (choir); dette princip kaldes call-response eller antiphone. Det er en sangform der findes i folkemusik overalt, men især er almindelig i Afrika. Melodien består af to fraser med forskellig længde afslutningstone. Pausen imellem fraserne er også af forskellig længde men udfyldes af forsangeren på næsten samme måde hvergang. Således er der to dele af forskellig længde i denne sang - den ene på 3 takter, den anden på 5 takter. På slagtøj akkompagneres der på samme måde som i Kushtos dansesangen (EAL473-07, se ex.2), altså med tre slag og en pause. Pausen efter de tre slag bliver afkortet således at rytmen tenderer mod en 7/8, sådan som det er angivet til venstre over første system. Sanglinien går i ligedelt takt, som kan tælles i to eller fire.

Hør musikken

Kushtos

Indspillet 11.10.1954 af Klaus Ferdinand. Sangen består af to fraser, der hver især repeteres. Eneste variation er optakten til hver frase. Bemærkelsesværdigt er det store melodiske omfang, som strækker sig over en oktav plus en lille terts, en lille duodecim. Der akkompagneres af en tromme med tre slag og en pause. Et tromme- og slagtøjs-akkompagnement, som er særdeles hyppigt i Nuristan på dette tidspunkt og som bruges både forskudt, startende med en pause og til andre slags rytmer som 7/8 f.eks. Mht. tekst synges hvert andet vers blot med "na-na-na" stavelser til melodien. En sang i der i flere varianter optræder i den første optagelse fra Kushtos med setar (en 5-strenget lut) akkompagnement, og senere sunget af en soldat i Kabul 18.02.54.  

Hør musikken

Dimu jal malik, kushtos

Inspillet 11.10.1954 af Klaus Ferdinand. Sang fra hedensk tid til en død mand. Fire sangere. Bemærk melodiens pentatone præg, som kun findes i nogle få andre tilfælde i Nuristan materialet, samt den ekstremt lange afslutningstone med gradvis skift af vokal. Sidstnævnte optræder også i en række sange hos Hazara folket fra Centralafghanistan. Det er meget tydeligt rent grafisk at hver melodilinie har den samme melodiske bue. Afsættet er det samme i alle linier, dvs. de samme fire toner og fortsættelsen varierer. Linie 2 og 3 er næsten ens, dog er linie 3 forlænget med yderligere et motiv. Linie 1 og 4 er også næsten ens, men mens linie 1 gentager sluttonen og fortsætter bevægelsen, falder linie 4 til ro på det lange g, som igen afsluttes med et beslutsomt og kraftigt "ai" Det er bemærkelsesværdigt som denne melodi skiller sig ud fra andre flerliniede strofiske sange, både i anvendelsen af det pentatone melodimateriale, samt den varierede udformning af hver enkelt linie. Umiddelbart ser det ud som en solosang, der har været friere i sin struktur og som er blevet formaliseret ved at blive en korsang. Ordene er skrevet ned som de lyder og findes ikke i noterne. 

Hør musikken

Har du spørgsmål?

Så er du meget velkommen til at kontakte den relevante medarbejder hos De Etnografiske Samlinger.   Du finder os her.