Møllerens Stuehus

Møllerfamiliens flotte stuehus er fra 1844. Hermed er det knap 40 år ældre end Odder Vand- og Dampmølle. Det vider om at der har været møllerivirksomhed her på stedet i mange år - også før den spirende industrialisering som den nuværende Odder Vand- og dampmølle forbindes med. Den gamle mølle hed Sandager Mølle og det var til den stuehuset oprindeligt hørte.

Stuehuset er åbent for publikum, som blandt andet kan se et af de største klenodier i museets samlinger, nemlig Bjørnkærsættet. Bjørnkjærsættet er en stor samling keramiskår, som menes at være et destilationsapparat fra Middelalderen. Sættet blev i resterne af en brønd ved voldstedet Bjørnkær nær Hou. 

Stuerhuset lægger også lokaler til Odder Lokalhistoriske Arkiv hvis medarbejdere og frivillige står til rådighed og hjælp for mennesker der skal bruge den store samling af arkivalier til ressearch. I arkivets regi afholdes forskellige kurser i fx slægtsforskning eller gotisk skrift og der er jævnligt  foredrag og andre aktiviteter. 

På 1. sal vises en flot fotoudstilling med historiske fotografier fra Odder og omegn.